Når eleverne på Fredericia Friskole arbejder på computer i timerne, ser klasseværelset ikke længere ud, som mange kender det. Her har skolen valgt at vende opstillingen om, så læreren sidder bag eleverne i stedet for foran dem.
Tiltaget gælder elever fra 5. klasse og opefter. Baggrunden er, at skolen oplevede, at skærmene i undervisningen ofte blev brugt til andet end skolearbejde.
For 15-årige Bastian Hagge, der går i 9. klasse, betyder det, at læreren lettere kan kigge med over skulderen, mens han arbejder. Han mærker selv en forskel i timerne. “Man føler sig lidt mere tvunget til rent faktisk at tage sig sammen,” siger Bastian Hagge.
Skolen vil stoppe forstyrrelser i timerne
Skoleleder Carsten Jensen fortæller, at beslutningen blev taget, fordi skolen kunne se, at eleverne brugte computerne til mange andre ting end undervisning. Det gjaldt blandt andet shopping, film, spil og andre digitale afstikkere i skoletiden.
Skolen har derfor ikke valgt at fjerne skærmene, men i stedet ændre rammerne omkring brugen af dem. Tanken er, at eleverne stadig skal lære at bruge computere som en naturlig del af undervisningen, men med mere ansvar og færre fristelser.
Carsten Jensen mener heller ikke, at en total fjernelse af skærme ville løse problemet på længere sigt. “Computere og telefoner er en del af samfundet, så det skal de selvfølgelig også lære,” siger han.
Eleverne mærker, at læreren er tættere på
For Bastian Hagge er den nye opstilling ikke uden betydning. Han fortæller, at han tidligere har fået besked på at lukke ting ned på computeren, som ikke havde noget med undervisningen at gøre. Det kunne være spil eller sociale medier.
Han oplever, at den nye placering gør det sværere at glide væk fra skolearbejdet. Samtidig siger han, at det også kan føles lidt uvant at have læreren siddende bag sig. Han beskriver det som en situation, hvor man indimellem kan føle sig overvåget.
Alligevel er hans samlede vurdering, at ordningen fungerer. Ifølge ham bliver man mere fokuseret på faktisk at få lavet noget, når læreren lettere kan følge med i, hvad der foregår på skærmen.
Lærer ser det som hjælp – ikke overvågning
En af de lærere, der arbejder med den nye opstilling, er Benjamin Johansson. Han oplever, at ændringen allerede har haft en effekt i undervisningen. Ifølge ham kræver det langt mere af eleverne, hvis de vil bruge computeren til noget, de ikke skal.
Han peger på, at der er blevet mindre computerspil og lignende i timerne, efter at læreren er kommet fysisk tættere på elevernes skærme. For ham handler det ikke om kontrol for kontrollens skyld, men om at skabe bedre arbejdsro.
Benjamin Johansson afviser også, at der er tale om egentlig overvågning. Han ser det i stedet som en måde at hjælpe eleverne til at tage ansvar for deres eget skærmbrug i undervisningen.
En lokal løsning på et bredt problem
Historien fra Fredericia Friskole rammer ned i en udfordring, mange skoler kender: hvordan digitale redskaber bruges rigtigt i undervisningen. Computere er blevet en fast del af skoledagen, men de giver også adgang til mange forstyrrelser med få klik.
På Fredericia Friskole er svaret altså ikke et forbud, men en ændring i klasselokalet. Skolen forsøger at finde en balance, hvor eleverne stadig arbejder digitalt, men med tydeligere rammer omkring brugen.
For eleverne betyder det i praksis, at læreren er kommet tættere på. Og for nogle, som Bastian Hagge, ser det ud til at have den ønskede effekt: mere fokus og mindre tid på alt det, der ikke hører til i timen.
