På denne workshop lærer du at give dit tøj nyt liv ved at reparere slid, huller og pletter med dekorativt broderi. Metoden gør det muligt at omdanne små skader til personlige detaljer, så dit yndlingstøj får et mere unikt udtryk.
Der kræves ingen erfaring med nål og tråd, og du behøver heller ikke have broderet før for at kunne være med. Workshoppen varer tre timer, og materialer er inkluderet. Medbring gerne et stykke tøj, du ønsker at reparere eller forandre, og tag også gerne din egen stofsaks med, hvis du har en. Entré: 50 kr.





