Kulturkalender

Masterclass og foredrag med Frejas Knit - Lær at bruge dine garnrester

Masterclass og foredrag med Frejas Knit - Lær at bruge dine garnrester
Workshop
23OKT.
OKT.23
fredag 23. oktober 2026
Kl. 10.00 – 12.00
MESSE C, Fredericia, Fredericia
500 kr
Køb billet

Her får du en kreativ og hyggelig masterclass, hvor fokus er på de mange muligheder, der gemmer sig i garnrester. Strikdesigner og forfatter Freja Hoffgaard inviterer til en inspirerende session med afsæt i bogen Strikkemagi med garnrester, og her er der masser af idéer til dig, der vil bruge dit garn på nye og mere fantasifulde måder.

I masterclassen arbejder du blandt andet med, hvordan strikkefastheden kan rammes med garnrester, og hvordan farver kan sættes sammen, uanset om du går efter et vildt og modigt udtryk eller en mere rolig helhed. Du får også indblik i, hvordan garnrester fra eget lager kan bruges, hvordan man laver hurtige, holdbare og usynlige knuder, og hvordan man skaber et jævnt og ensartet resultat. Derudover handler det om at strikke noget, der faktisk passer til både dig og din garderobe.

Alle deltagere får 100 g garn samt en opskrift på en hue med hjem. Selve masterclassen begynder med ca. 45 min. oplæg, hvor Freja gennemgår de nævnte teknikker og samtidig fortæller kort om, hvordan hun selv kom i gang som iværksætter. Derefter fortsætter programmet med, at deltagerne går i gang med det store udvalg af garn og sammensætter deres eget "magiske nøgle", som kan blive til en hue.

  • Du skal selv medbringe en saks og en rundpind 6 mm, 40 cm lang.
  • Billetten er kun gyldig sammen med partout- eller dagsbillet til Kreative Dage.

Dette sker også nær dig

Foredrag & Debat, Kurser & Workshops, Fællesskab & Netværk, Ture & Oplevelser