Jill Andrews kommer fra Nashville og regnes for en af de mest markante og indflydelsesrige kvindelige sangskrivere på den amerikanske indiefolk- og americana-scene. Hendes navn er knyttet til flere anmelderroste albums, og hendes sange har samtidig fundet vej til nogle af USA's mest populære tvserier, hvilket har bragt hendes musik ud til et stort publikum verden over.
Med over 200 millioner streams og mere end 700.000 månedlige lyttere på tværs af platforme har Jill Andrews opbygget en trofast fanskare, der især værdsætter hendes ærlighed, nærvær og melodiske styrke. Hendes koncerter er kendt for tæt kontakt med publikum, levende fortællinger og et udtryk, der kan bevæge sig fra det helt skrøbelige til det store og løftede.
Hendes krystalklare stemme beskrives som magisk, og det er netop den, danske publikummer får mulighed for at opleve, når Jill Andrews for første gang gæster Danmark i efteråret 2026. Hendes musik er igen og igen blevet brugt i tvserier, ofte i scener hvor handlingen eller følelserne når et afgørende punkt.
Du kan blandt andet høre hendes sange i Hart of Dixie, Nashville, flere gange i The Good Wife, American Idol, This is Us, The Originals, Beauty & The Beast og i flere forskellige episoder af Grey's Anatomy. Jill Andrews' kulthit, Tell That Devil, var desuden titelmelodien til tvserien Wynona Earp. Hendes varme og ærlige stemme, de stærke melodier og de poetiske tekster kredser ofte om kærlighed, tab og personlig udvikling, og det giver hendes sange en tidløs og autentisk karakter. Jill Andrews optræder for første gang i Danmark overhovedet, når hun kommer til Tøjhuset. Entré: 200 kr + evt. gebyr.





