Croquis er en oplagt måde at arbejde med sin egen streg på, som jo er lige så personlig som en håndskrift. Her får man mulighed for at styrke og udvikle sit udtryk gennem tegning, og disciplinen kan samtidig give et løft videre i andre dele af ens kunstneriske arbejde.
Øvelsen skærper evnen til at iagttage og udfordrer blikket, når bevægelse og former skal fastholdes på papiret. Deltagerne medbringer selv blyanter og papir, og der tegnes uden underviser, så man arbejder på egen hånd i et fællesskab præget af gensidig inspiration. Underviser kan arrangeres, hvis der er nok interesserede.
Man behøver ikke møde op hver gang, men deltager kun de gange, det passer. Der skal tilmeldes til hver enkelt gang, og der kræves minimum 4 deltagere pr. gang. Hvis der er færre end 4 tilmeldte på en given dato, bliver den aflyst. Tilmeldingsfristen er senest 8 dage før den aktuelle dato. Modellerne er kompetente og har alle flere års erfaring.
Der er croquis Torsdag den 24. september Kl. 10.00 – 12.00, Torsdag den 8. oktober Kl. 10.00 – 12.00 og Torsdag den 22. oktober Kl. 10.00 – 12.00 på MarKant, Børkops Kulturhus, Børkop.






