Børnesalmesang i Christianskirken er for de små og deres voksne. Sammen med en forælder, bedsteforælder eller dagplejer synger børnene salmer og sange, laver fagter, danser, rasler med rasleæg og puster sæbebobler.
Ofte indgår en kort bibelfortælling i børnehøjde, fortalt af flamingoen Tulle. Det er et roligt og legende formiddagsbesøg for de allermindste.















































